Testamente – pris og regler som sikrer din familie

Testamente

De fleste ved nok godt, at det er en god idé at få lavet et testamente. Men mange får det ikke lige gjort. Måske fordi det er besværligt med alle reglerne og juraen, eller måske fordi de tror, at en advokat til at hjælpe koster kassen.

I denne artikel får du dog hjælp til selv at kunne lave testamenter, du får at vide, hvad det koster, hvad du skal være opmærksom på, reglerne og pris, hvis du vil have advokathjælp eller lignende til testamentet.

Testamente

Hvad sker der, hvis jeg ikke har lavet testamente?

I et testamente kan du bestemme, hvordan arven skal fordeles. Hvis der ikke er lavet noget testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler. Det kan der være flere ulemper ved. Problemerne og ulemperne afhænger af din konkrete situation, og hvad du ønsker, der skal ske med din arv.

En af de typiske problemer kan være, at du tror, at din ægtefælle modtager al din arv. Dette er dog forkert! Hvis der ikke er testamenteret noget, vil din ægtefælle modtage op til 75% af arven. De sidste 25% vil blive fordelt til tvangsarvinger.

Det kan også være, at du ønsker, at en ven, bekendt eller måske din bror/søster skal arve? Dette gør de ikke efter arvelovens regler, og det skal derfor testamenteres.

Et andet problem kan være arv til samlevende. Mange tror fejlagtigt, at samlevende arver efter hinanden, og nogle tror, at hvis de er sammen mere end to år, så arver de. Det gør de ikke. Samlevende arver ikke efter hinanden.

Der skal laves testamente, før samlevende arver. Det betyder, at samlevende kan være nødt til at gå fra hus og hjem mv. for at arven kan fordeles korrekt.

Det kan også være, at du ønsker at svigerbørn ikke skal arve noget, uanset om dine børn går bort, eller de bliver skilt – dette kan aftales ved særeje.

Eller at du ønsker, at arven skal båndlægges, så arven først bliver fordelt, når arvingerne for eksempel er over 23 år, så de ikke klatter arven væk på fest og ballade.

Det kan også være, at du ønsker, at visse arvinger skal have fortrinsret til visse ejendele – er dit ene barn for eksempel særligt glad for et maleri, kan du give dette barn fortrinsret til maleriet, så ægtefællen og barnet ikke kommer op og skændes om maleriet.

Med et testamente kan du for eksempel bestemme:

  • Ægtefælle skal modtage mere end op til 75% af arven
  • For eksempel venner eller søskende skal modtage arv
  • Din samlevende skal arve efter dig
  • Svigerbørn ikke skal modtage arv – uanset om de bliver skilt eller dit barn afgår ved døden
  • Båndlægge arv så arvingen ikke modtager arven før en vis alder
  • Give en arving fortrinsret til visse ejendele (så arvingen får ret til visse ejendele før andre arvinger)

Tvangsarving og testamente

Man kan efter arvelovens regler opdele arvingerne i to ’typer’:

  1. Tvangsarvinger
  2. Friarvinger

Tvangsarvinger er dem, der ifølge loven skal modtage arv. De modtager 25%, altså ¼, af arven. Dette kan du ikke ændre på. Har du børn og er gift, vil tvangsarvingerne skulle modtage minimum 25% af arven, mens du selv kan bestemme over de resterende 75%. Tvangsarvingerne vil være din ægtefælle og eventuelle børn.

De sidste 75% kan du vælge, at testamentere til ’friarvingerne’. Det kan være venner, bekendte, andre familiemedlemmer end dine børn og ægtefælle osv.

Når der skal laves testamente, er det altid en god idé at nævne arvingerne, så de kan identificeres. Det er derfor en god idé at anføre arvingerne med navn, CPR-nr. og adresse. For at testamentet er juridisk bindende, skal tvangsarvingerne nævnes.

Arv testamente

Som nævnt er der visse fordele ved at bestemme arven i testamentet. Hvis du ikke har lavet noget testamente, kan der hurtigt opstå konflikter og skænderier mellem arvingerne. Og det sidste du ønsker at efterlade dig, når du engang skal dø, er vel, at du er årsag til konflikter og skænderier, ikke?

Du råder over 75% af arven. Det betyder, at det er DIG, der kan bestemme, hvad der skal ske med de sidste 75% af arvelodden, som man kalder det.

25% af arven går til tvangsarvingerne, fordi det er tvangsarv. Det er lovbestemt, og tvangsarven går til din ægtefælle og dine børn i ligelig fordeling.

Ved udfærdigelse af testamenter, bør du derfor være opmærksom på:

  • 75% af arven kan du bestemme, hvem skal arve
  • 25% af arven er tvangsarv, som du ikke selv kan råde over

Lav selv testamente – sådan gør du

Tænker du: ”Kan man selv lave testamente?”, så er svaret kort sagt: ja, det kan du i princippet godt.

Men du bør tænke dig grundigt om, hvis du ikke søger rådgivning hos en advokat eller jurist. Det kan have fatale konsekvenser, hvis det ikke bliver gjort korrekt. Du kan for eksempel risikere, at testamentet er ugyldigt eller vil blive fortolket anderledes, end du havde tænkt, så du ikke opnår det, som du ønskede med testamentet.

Hvis du selv vil lave et testamente, bør du som minimum læse op og forstå de forskellige regler, men gerne også få hjælp udefra.

Lad os se lidt nærmere på de regler, som du bør være opmærksom på.

Notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente?

Du skal først og fremmest tage stilling til, hvilken type testamente du ønsker at lave. Der findes overordnet set 3 typer testamenter:

  1. Notartestamente
  2. Vidnetestamente
  3. Nødtestamente

Et notartestamente er det mest fordelagtige for dig, hvis det er muligt. Sommetider kan der dog være grund til at spare tid og penge, og derfor kan du også vælge at lave et vidnetestamente eller et nødtestamente, hvis det er meget hastende.

Gældende for alle tre testamenter er, at du skal være bevidst om testamentet og ’ved dine fulde fem’. Er du allerede så syg, at du ikke er helt rask i hovedet og dermed ikke er klar over dine beslutninger, og du udfærdiger et nødtestamente, kan du risikere, at det vil være ugyldigt.

Notartestamente

Et notartestamente er kort sagt et dokument, der beskriver, hvordan arven skal fordeles, som underskrives foran en notar ved byretten.

Notaren beholder et eksemplar af dokumentet, som bliver skrevet ind i centralregistret for testamenter.

Et notartestamente koster en retsafgift som i øjeblikket er på 300 kroner.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente er lige så gyldigt som et notartestamente. Forskellen ligger i, at du finder to vidner – såkaldte vitterlighedsvidner – som er tilstede, når du underskriver testamentet.

Vidnerne må ikke være inhabile. De må altså ikke være begunstiget i testamentet, ligesom deres pårørende heller ikke må være det.

Nødtestamente

Er det virkelig akut? Bliver du for eksempel pludselig ramt af en sygdom, kan du udfærdige et nødtestamente.

Det kan laves på alle tænkelige måder. Du kan skrive det i en SMS, på en serviet, indtale det på mobilen osv., så længe du er rask nok til at kunne varetage beslutningen om testamentet.

Ulempen ved et nødtestamente er, at det ikke varer for evigt. Det har en ’holdbarhedstid’ på 3 måneder. Det betyder, at hvis du er syg, men ikke dør inden for 3 måneder efter, du har skrevet et nødtestamente, vil det ikke længere være gyldigt. Derudover kan det være svært at forstå, hvordan et nødtestamente skal fortolkes, da det i sagens natur ikke vil være udfærdiget helt så nøjagtigt som mange andre testamenter bl.a. med tanke på særeje, fortrinsret, båndlæggelse osv.

Tvangsarvinger og friarvinger

Vær opmærksom på, at det ikke er al arven, som du selv kan bestemme over. I arveloven er der regler om tvangsarv og friarv.

Tvangsarv er det, som du ikke selv kan bestemme over. Det er 25% af arven og bliver tildelt tvangsarvingerne, som er din ægtefælle og dine børn. Bemærk også reglerne for særeje.

Friarv er de resterende 75%, som du kan tildele, som du selv ønsker det. Det kan for eksempel være andre familiemedlemmer end din ægtefælle og dine børn, en god ven, en nabo eller kollega eller sågar en velgørende organisation.

Særeje testamente – vær opmærksom på de tre særejeformer

Efter du har taget stilling til, hvilken type testamente, som du skal lave (notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente), er der en række emner og problemstillinger, som du bør overveje.

Dette afhænger selvfølgelig af din konkrete situation. Har du børn, kan særeje være et emne, som du bør overveje.

Særeje betyder, at arvingerne ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af for eksempel skilsmisse, eller når dit barn afgår ved døden.

Hvis arven ikke er tildelt som særeje, skal arvingerne dele deres arv med ægtefællen, hvis de bliver skilt eller afgår ved døden. Spørgsmålet er derfor, hvor meget du ønsker at begunstige dine svigerbørn.

Du skal være opmærksom på, at der findes tre former for særeje. De tre former er:

  1. Skilsmissesæreje
  2. Fuldstændigt særeje
  3. Kombinationssæreje

Skilsmissesæreje betyder, at så længe begge ægtefæller (dit barn og dit svigerbarn) lever og er sammen, så er arven dit barns.
Hvis dit barn og dit svigerbarn bliver skilt, bliver arven opdelt for sig, så dit svigerbarn ikke får del i arven.
Afgår dit barn ved døden bliver skilsmissesærejet til fælleseje, så der ikke længere eksisterer et særeje. Særejet bliver dermed en del af det, som man juridisk kalder for ”formuefællesskabet” og er altså en del af den fælles pulje, som dit svigerbarn for del i.

Skilsmissesærejet er derfor en særejeform, der kun begunstiger dit svigerbarn i tilfælde af, at dit barn afgår ved døden. Indtil da er arven kun dit barns – altså ”hvad der er mit er mit, og hvad der er dit er dit”.

Skilsmissesærejet er ikke at anbefale, da der kan være forskellige scenarier, hvor særejet nok ikke bliver som den afdøde (testatoren, altså den afdøde, der har lavet testamentet) havde tænkt. Det kan for eksempel være, hvis ægtefællen (barnet til testatoren) er afgået ved døden, og ægtefællen har gæld til andre. Med skilsmissesæreje vil længstlevende (altså svigerbarnet) skulle betale til dødsboet, som skal betale gælden.

Løsningen er i stedet at vælge kombinationssæreje som forklaret længere nede.

Fuldstændig særeje betyder, at arven altid vil være særeje – altså ”mit er mit og dit er dit”. Uanset om dit barn afgår ved døden, eller dit barn og dit svigerbarn bliver skilt fra hinanden. Dette stiller dit barns ægtefælle (svigerbarnet) i en økonomisk dårligere situation end ved kombinationssæreje).

Kombinationssæreje betyder, at hvis arvingen (dit barn) bliver længstlevende er det fuldstændig særeje (hvad der er dit er dit, hvad der er mit er mit). Hvis arvingen (dit barn) dør før sin ægtefælle (dit svigerbarn), bliver det til fælleseje, hvilket er til gavn for arvingens ægtefælle (dit svigerbarn).

Spørgsmålet om særeje kan virke forvirrende. Men det er i virkeligheden blot et spørgsmål om, hvordan du ønsker at begunstige dit svigerbarn, hvis dit barn som arving og dit svigerbarn er gift.

Som nævnt er skilsmissesæreje oftest ikke at foretrække, bl.a. hvis dit barn (arvingen) har gæld. Da vil en del af pengene blot skulle gå til at skulle betale gæld, og ønsker du dette?

Fuldstændig særeje er at foretrække, hvis du ikke ønsker, at dit svigerbarn skal begunstiges på nogen måde, hverken ved skilsmisse eller hvis dit barn afgår ved døden før dit svigerbarn.

Kombinationssæreje stiller dog dit svigerbarn bedre end fuldstændig særeje, hvis dit barn afgår ved døden før svigerbarnet. Derfor bliver kombinationssæreje oftest foretrukket.

Derfor:

  • Undgå skilsmissesæreje – det er oftest ikke det, som du ønsker, der skal ske med arven
  • Vælg fuldstændig særeje, hvis du på ingen måder ønske at begunstige svigerbarnet
  • Vælg kombinationssæreje, hvis du kun ønsker, at svigerbarnet skal begunstiges i tilfælde af, at dit barn (arvingen) afgår ved døden før svigerbarnet

Subsidiære arvinger

Du bør ligeledes tage stilling til subsidiære arvinger. Det gør du ved at angive, hvem der skal arve i tilfælde af, at dine arvinger går bort før dig.

Hvis dine arvinger går bort før dig, kan du nævne nogle andre, der i stedet skal arve. Det betyder, at du ikke behøves at lave et testamente, hvis blot en af din arvinger afgår ved døden før dig.

Hvis du for eksempel har begunstiget en god ven i testamentet, og din gode ven afgår ved døden før dig, vil du kunne tage stilling til, hvem der i stedet skal arve – skal det være en anden god ven i stedet for tvangsarvingerne for eksempel?

Båndlægge arv i testamente – undgå arven bliver klattet væk

Vil du gerne undgå, at arvingerne fester arven væk? Så kan du vælge at båndlægge arven, hvilket betyder, at arven først bliver udbetalt, hvis de for eksempel når en vis alder – det kan for eksempel være over 25 år. Det kan også være båndlæggelse til en dyr fritidsinteresse, som du ved, at arvingen går meget op i, og som du gerne vil have, at arven går til.

Hvis du ikke laver nogen bestemmelse om båndlæggelse, vil arvingerne få udbetalt arven, når de fylder 18 år. Båndlæggelsen vil typisk være relevant, hvis der er tale om børnebørn.

Reglerne for båndlæggelse af arv er forskellig alt afhængig af, om der er tale om tvangsarv eller friarv. Tvangsarv var de 25%, som du ikke kunne bestemme over – de bliver tildelt efter arvelovens regler til tvangsarvingerne. Friarv er de sidste 75%, som du selv kan bestemme, hvad der skal ske med.

For tvangsarv (de 25%) gælder det, at du kun kan båndlægge arven til de er højst 25 år. Du kan derfor ikke båndlægge arven til de er fx 40 år. Derudover er der en regel om, at den båndlagte arv, skal være det bedste for arvingen.

For friarv (de 75%) gælder det, at du helt selv kan bestemme, hvornår arven skal tildeles. Det kan i princippet være resten af arvingens liv.

Fælles for begge typer arv er, at hvis det er båndlagt, og det er af ”ringe værdi”, hvilket normalt vil være under 100.000 kr., kan der ved ansøgning ske fritagelse for båndlæggelsen.

Derfor:

  • Vælg båndlæggelse, hvis du vil undgå at dine arvinge fester arven væk eller lignende
  • Vær opmærksom på, at ved tvangsarv kan du kun båndlægge arven til de er højst 25 år
  • Båndlæggelse kan også være at øremærke arven til noget – fx en dyr fritidsinteresse, som du har tiltænkt at arvingen skal bruge pengene på, så de går til noget fornuftigt

Fortrinsret – skal en bestemt arving have ret til at få visse ejendele?

Er det dit barn, Louise, der skal arve dine smykker? Hvis du ikke præcist formulerer, om der er nogen, der skal have noget bestemt, kan der let opstå konflikter om, hvem der for eksempel skal have ret til at få dine smykker.

Det kan du løse ved fortrinsret. Det vil sige, at du tildeler en bestemt person fortrinsret til visse ejendele.

Det er vigtigt, at du præcist angiver, hvilke ejendele der er tale om. Skriver du blot ”Louise skal have fortrinsret til maleriet”, og du har flere malerier, kan der opstå konflikter om det. Identificer ejendelene så præcist som muligt.

Derfor:

  • Fortrinsret betyder, at en bestemt person, får fortrinsret til visse ejendele, altså ret til at vælge, at de skal indgå i arven
  • Identificer ejendelene præcist og nøje, så der ikke opstår konflikter og tvivl

Husk uskiftet bo – skal din ægtefælle kunne blive boende?

Uskiftet bo betyder, at længstlevende kan udskyde fordelingen af arven. Det betyder, at længstlevende kan blive boende i huset og lignende, fordi fordelingen af arven ikke behøves at ske med det samme.

Til gengæld har den længstlevende visse begrænsninger. For eksempel kan han/hun ikke gifte sig igen uden at skulle fordele arven. Længstlevende kan også være underlagt nogle begrænsninger om, hvordan han bruger sin formue, da han ikke må bruge arven væk – arven skal kunne fordeles, når han/hun engang ikke længere sidder i uskiftet bo.

Problemet kan opstå, hvis der er børn uden for ægteskabet. Da kan det være en fordel for dig, at lave en samtykkeerklæring, som alle børnene skriver under på, så længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvis børnene er gift og har fælles børn, er der oftest ikke noget problem, da det ikke er nødvendigt at få børnene til at skrive under på, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Du kan også undgå problemer med, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo ved at tildele ægtefællen så meget som muligt. På den måde kan du undgå, at din ægtefælle ikke ’har råd’ til at fordele arven og dermed bliver nødt til at sælge huset osv.

Hvis din ægtefælle kan fordele arven uden at skulle sælge huset osv., behøves din ægtefælle nemlig ikke at sidde i uskiftet bo. Du kan derfor med fordel i testamentet bestemme, at din ægtefælle skal modtage mest muligt.

Derfor:

  • Gør dig overvejelser om uskiftet bo, altså muligheden for din ægtefælle til at kunne vente med at fordele arven og dermed blive boende uden at skulle sælge huset osv.
  • Er der børn uden for ægteskab, skal du have lavet en samtykkeerklæring, som underskrives af børnene
  • Du kan undgå problematikken med, at din ægtefælle ikke har råd til at fordele arven og dermed bliver nødt til at sidde i uskiftet bo ved at tildele din ægtefælle mest mulig arv

Valg af bobestyrer

En anden overvejelse som du kan gøre dig er, hvem der skal varetage delingen af arven samt håndteringen af skifteretten osv.

Det er også det, man kalder bobestyren. Du kan angive en person, som skal varetage disse opgaver i testamentet.

Børnetestamente

Hvis dine børn er under 18 år, kan du risikere, at det er bliver en forvaltningsmyndighed, som overtager forældremyndigheden for dine børn, hvis begge forældre er afgået ved døden.

Du kan dog bestemme ved et børnetestamente, hvem der skal overtage forældremyndigheden for dine børn. Dermed sikrer du, at der bliver taget vare om dine børn, som du ønsker det.

Sådan gør du, når du har lavet testamentet

Når du har taget stilling til nogle af ovenstående overvejelser, og du har lavet testamentet, skal det underskrives mv. Når først testamentet er lavet, behøves du i princippet ikke advokathjælp, som mange ellers tror.

Advokater kan hjælpe dig med de overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med udfærdigelsen af testamentet, som også er beskrevet i denne artikel. Du kan i princippet selv lave testamentet og derefter gøre følgende uden brug af advokat:

Er det et notartestamente, skal du følgende:

  • Kontakte din byretten og bestille tid via www.domstol.dk
  • Betale retsafgift på 300 kr.
  • Tage to ens eksemplarer af testamentet med
  • Husk billede-ID med CPR-nummer
  • Underskrive testamentet foran notaren (embedsman hos byretten)

Er det et vidnetestamente, skal du følgende:

  • Få fat i to vidner, som ikke bliver begunstiget eller lignende i testamentet
  • Skriv under foran dem og gør dem opmærksom på testamentet
  • Gem testamentet et sikkert sted, som andre er klar over, hvor er

Arveafgift/boafgift

Du skal være opmærksom på, at arvinger skal betale afgift af arven til staten. Du kan risikere at arvinger skal betale op til 36,25% i arveafgift/boafgift, hvilket for eksempel kan være tilfældet, hvis dine venner skal arve efter dig.

Ægtefæller betaler dog ikke boafgift. Børn betaler efter et bundfradrag en arveafgift på 15%. Derudover kan du overveje 30-procentreglen, hvorefter de førstnævnte 36,25% kan blive reduceret til 30%. Det gør du ved at bede en velgørende organisation om at betale arveafgiften.

Organisationen tildeles dermed 30% af arven på betingelse af, at organisationen betaler afgiften. Arvingen behøves da ikke betale arveafgiften og dermed får arvingen flere penge, og du donerer i princippet samtidig penge til en velgørende organisation.

Tilbagekaldelse testamente

Vær opmærksom på, at hvis der tidligere er udarbejdet et testamente, skal det tilbagekaldes, så der ikke er tvivl om, hvilket af de to testamenter, der er gyldige.

Hvis der er tale om notartestamenter, kan du tilbagekalde tidligere testamenter samtidig med, at du underskriver det nye testamente ved notaren i byretten.

Hvis du laver nyt vidnetestamente, skal du i testamentet gøre opmærksom på, at dette er det gældende, og det tidligere vidnetestamente hermed er tilbagekaldt.

Testamente pris

Mange er opmærksomme på, at de bør få lavet et testamente, men den første bekymring for mange er at tage kontakt til en advokat. Alle ved, at en advokat hurtigt kan koste ”det hvide ud af øjnene”.

Derfor er der mange, der gerne vil vide, hvad det koster at få lavet testamente. Som tidligere nævnt afhænger det af, om du gør det selv, eller om du får hjælp fra en advokat.

Hvis du beslutter dig for at prøve selv at lave testamentet, kan det i princippet være gratis. Du kan som nævnt lave et vidnetestamente, som dog har nogle ulemper. Det koster sådan set ikke noget.

Du kan også lave et notartestamente, som koster 300 kr. i retsafgift, hvorefter byretten registrerer et eksemplar af testamentet i et centralt register, så det ikke bliver væk, hvilket er en fordel i forhold til vidnetestamentet.

Uanset hvilken testamenteform du vælger, skal du huske at få helt styr på reglerne. Hvis du ikke får juridisk hjælp, kan du risikere, at dit testamente ikke er gyldigt, eller at det bliver fortolket imod, hvad du oprindelig havde tiltænkt. Hvis du absolut vil lave testamentet selv, bør du får styr på, hvad du skal være opmærksom på og lignende.

Du kan også vælge at få juridisk rådgivning. Du kan få oprettet testamenter visse steder helt ned til 600-700 kr. online, men uden personlig rådgivning. Det foregår ved, at du udfylder en form for spørgeskema, hvorefter du får et testamente straks pr. mail. Hvis du vil have personlig rådgivning fra en advokat med speciale i arveret, koster det typisk mellem 3.000-6.000 kr. at få lavet et testamente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.