Ægtepagt – med eller uden særeje

gtepagt vægt med med to forlovelsesringe

Er du gift og har ikke oprettet ægtepagt? Ægtepagten kan være en god idé, hvis du vil have klare retningslinjer for, hvad der skal deles ved skilsmisse eller død, samt hvad der ikke skal deles.

Ægtepagter er ikke kun relevant for at holde din formue eller dele af formuen adskilt ved død eller skilsmisse, men det kan også være relevant, hvis du gerne vil begunstige din ægtefælle. For eksempel vil sædvanlige pensioner ikke blive delt med ægtefællen ved dødsfald eller skilsmisse.

Det kan også være, at du vil stille din ægtefælle bedre, hvis du har gæld, så I ikke risikerer, at din ægtefælle skal betale en del af din gæld, hvis I går fra hinanden, eller du ’stiller træskoene’.

Der kan derfor være flere fordele ved at få styr på, hvad der skal ske i tilfælde af, at I skulle gå fra hinanden enten ved skilsmisse eller ved at en af jer afgår ved døden.

gtepagt vægt med med to forlovelsesringe

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en gensidig aftale mellem ægtefæller om, hvordan formuen skal deles, hvis jeres ægteskab ophører.

Ægteskabet kan i princippet ophøre – sat lidt på spidsen – på to måder:

  1. Ved skilsmisse/separation
  2. Ved en af ægtefællerne går bort

Ægtepagter er relevante at overveje for at få helt styr på, hvordan jeres formue skal opdeles i disse tilfælde.

Det kan både være ved at stille den anden ægtefælle i en bedre situation, hvis en af jer for eksempel har gæld, men det kan også være ved at aftale særeje om, at når jeres ægteskab ophører, så vil det være ’dit er dit og mit er mit’.

En ægtepagt skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Det koster en tinglysningsafgift på 1.660 kr. til staten. Derudover anbefales det at få juridisk hjælp til at indgå ægtepagten, så alle relevante forhold bliver gennemtænkt, og så aftalen bliver korrekt og juridisk gyldig.

Hvorfor indgå ægtepagten?

I er lige blevet gift, og I er nyforelsket. Alt er er fryd og gammen. At I en dag ikke vil være sammen længere er nok et utænkeligt scenarie for jer.

Statistikken er dog ret klar. Den viser, at cirka halvdelen af alle nye ægteskaber går i opløsning ved skilsmisse før eller siden. Faktisk er den næsten hele 25% af alle nye ægteskaber, der statistisk set vil ende med en skilsmisse inden for de første 10 år.

Når I står i kirken eller på rådhuset og siger ja til hinanden, er dette nok ikke noget, som I tænker over, og det er også helt forståeligt. Hvis I med det samme tænkte, at ”det her, det holder nok ikke”, så var ægteskabet nok heller ikke det helt korrekte at indgå.

Det er dog dumt at lukke øjnene for den mulighed, at I går fra hinanden. Overvej det i det mindste og snak åbent om det. Tænk på det som en forsikring. Du tegner heller ikke en indboforsikring, fordi du regner med, at dit hjem brænder sammen i morgen. Men det er rart at have styrt på hvis nu det skulle ske, ikke? På samme måde bør I overveje, hvordan i bedst kan være sikret.

”Vi går aldrig for hinanden, og det er egoistisk allerede nu at tænke på, hvad der skal ske, hvis vi ikke bliver sammen”

Nej, det er ikke egoistisk! Det er kun et tegn på et stærkt parforhold, hvis I er i stand til at tale sammen om spørgsmål om, hvordan I er stilet økonomisk, hvis nu det skulle ske, at I ikke bliver sammen for evigt.

Så derfor skal du indgå en ægtepagt:

  • Tænk på det som en forsikring og ikke at det er ensbetydende med, at I går fra hinanden
  • Det er kun et tegn på et sundt parforhold, at I kan snakke ærligt og åbent om jeres økonomiske situation, hvis I går fra hinanden
  • Det kan i sidste ende også stille din ægtefælle bedre, hvis du for eksempel har gæld

Hvad sker der, hvis vi ikke indgår nogle ægtepagter?

Når du indgår et ægteskab med en ægtefælle, vil I automatisk få det, der hedder formuefællesskab.

Formuefællesskabet kommer først til udtryk i tilfælde af, at I går fra hinanden og bliver skilt eller en af jer afgår ved døden. Indtil da vil hver jeres ejendele faktisk være opdelt. Det vil sige, at hvis du køber en bil – kun i dit navn – så vil bilen i princippet kun tilhøre dig. Også selvom du er gift.

Derfor kan din ægtefælle ikke sige: ”Den bil er også min, fordi vi er gift”, for hvis det kun er dig, der står på papirerne osv., så er det også kun din bil.

Men i tilfælde af at I går fra hinanden, og I ikke har lavet nogen aftale om særeje osv. i for eksempel en ægtepagt, så vil bilen da indgå i delingen, fordi det da bliver til fælleseje. Det er på grund af formuefællesskabet.

Ved formuefællesskab vil I hver især skulle aflevere halvdelen af hele jeres formue til den anden ægtefælle. Det gælder både det, som I ejede inden ægteskabets indgåelse og under ægteskabet. Det betyder, at ALT hvad I hver især ejer opgøres, og du afleverer 50% af den formue til din ægtefælle, og din ægtefælle gør det samme og afleverer 50% af hans/hendes formue.

Når der ikke er lavet nogle anden aftale om, hvordan formuen skal deles, hvis I går fra hinanden, vil formuefællesskabet være gældende (halvdelen af hver jeres formue gives til den anden ægtefælle).

Hvis der er stor forskel på jeres formue er det naturligvis noget, som I bør få talt ud om. Gerne inden ægteskabets indgåelse, men det kan også være, hvis I allerede er gift. Hvis du har en formue, der er meget større end din ægtefælle, bør I finde ud af, om du er villig til at give 50% til din ægtefælle, hvis han/hun ikke vil være sammen med dig for evigt.

Hvis din ægtefælle har gæld og dermed en negativ formue, er det også noget, som I bør tage højde for. Det kan nemlig få nogle konsekvenser for dig, hvis der ikke er oprettet ægtepagt om særeje.

Hvis ægteskabet ophører, hæfter du ikke for gæld, men hvis en af jer afgår ved døden, skal du aflevere halvdelen af din formue til din afdøde ægtefælles dødsbo. Halvdelen af din formue kan dermed gå til at skulle betale din ægtefælles gæld.

Konsekvensen af ikke at have lavet nogen ægtepagt er derfor:

  • Der vil være formuefællesskab
  • Alt vil være fælleseje, når ægteskabet ophører
  • Det betyder, at I hver især skal aflevere halvdelen af jeres formue til hinanden
  • Overvej dette både i forhold til at beskytte dig selv, men også til at stille din ægtefælle bedre, hvis du for eksempel har gæld

Ægtepagt særeje

Det mest almindelige at aftale i ægtepagten er særeje. En aftale om særeje er en aftale om, hvad der ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse, eller hvis en af jer afgår ved døden.

Særeje betyder, at hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit. Dermed holdes særejet adskilt, hvis ægteskabet skulle ophøre.

Det er ikke et udtryk for egoisme, men et udtryk for, at man ønsker at beskytte sig selv. Hvis du ikke aftaler noget om særeje, kan du risikere, at det får alvorlige økonomiske konsekvenser for dig, som I sidste ende kan koste dig dyrt.

Som nævnt indgår man selvfølgelig ikke nogen aftale om særeje, fordi man regner med at gå fra hinanden. Det er blot en forsikring, hvis nu det skulle ske.

Med særeje kan du også sikre din ægtefælle bedre, så han/hun faktisk står i en bedre situation. Det kan være tilfældet, hvis du har gæld. I tilfælde af at du går bort, kan I ved at have aftale særeje sikre, at din ægtefælle ikke kommer til at skulle betale din gæld.

Eksempel: Mogens og Katrine er gift. De har ikke lavet nogen ægtepagt. Derfor er der formuefællesskab. Mogens’ formue udgør et minus på 2 mio. kr., fordi han har en stor gæld. Katrine har en formue på positiv 1 mio. kr.
Mogens afgår ved døden. Katrine hæfter ikke Mogens’ gæld, men hun skal aflevere 50% af sin formue på grund af formuefællesskabet.
Katrine skal derfor aflevere 500.000 kr. (halvdelen af 1 mio. kr.) til Mogens’ dødsbo, som bl.a. går til gælden. Katrine får ikke noget.

I ovenstående eksempel kunne Mogens sikre Katrine bedre, hvis de havde indgået aftale om særeje i stedet for formuefællesskab. I det tilfælde ville Katrine i stedet kunne beholde sin formue, så hun ikke behøvedes at aflevere halvdelen til Mogens’ dødsbo, som blot gik til bl.a. at betale gælden.

Særeje bruges ikke alene til at beskytte sig selv, hvis ægteskabet skulle ophøre. Det kan også bruges til at sikre ægtefællen, hvis du har gæld.

Hvis I kommer frem til, at I skal aftale særeje, skal I gøre jer følgende overvejelser:

  1. Hvad skal være særeje? Alt, intet eller en del?
  2. Hvor længe skal særejet gælde? For evigt eller tidsbegrænses?
  3. Hvilken form for særeje skal gælde? Fuldstændig særeje eller kombinationssæreje?

Først og fremmest skal du finde ud af, hvad der skal være særeje.

Skal det være hele din formue? Eller skal det kun være visse ejendele?

I kan for eksempel aftale, at det kun skal være bestemte genstande, som er særeje. Det kan være huset eller bilen, så du er økonomisk sikret. I kan også aftale, at det skal brøkdele af ens værdier for eksempel ¼ af alt, hvad du ejer, skal være særeje.

I kan ligeledes aftale særeje for pengesummer for eksempel 200.000 kr. I kan sågar også aftale, at fremtidig arv eller gaver skal være særeje.

Mulighederne er mange, og det kommer blot an på, hvad I aftaler jer frem til. En anden god idé kan være at tidsbegrænse særejet. Det kan for eksempel tidsbegrænses til kun at vare de første 10 år af ægteskabet.

Eller I kan aftale, at særejet skal aftrappes og ophæves løbende. For eksempel at alt er særeje ved indgåelse af ægteskabet, men at særejet aftrappes med 1/20 for hvert år, I er gift, så der kun gælder formuefællesskab efter 20 års ægteskab. På den måde sikrer du, at du i starten er ægteskabet er økonomisk trygt stillet.

Husk på at statistikken viser, at op til 25% af alle nye ægteskaber ophører ved skilsmisse inden for de første 10 år. Der kan derfor være en idé ved at tidsbegrænse eller aftale aftrapning af særejet.

Derudover kan I vælge i mellem forskellige særejeformer. Skilsmissesæreje er ikke at anbefale. Derfor anbefales det at vælge i mellem:

  • Fuldstændig særeje
  • Kombinationssæreje

Forskellen ligger i, hvad der skal ske, hvis en af jer afgår ved døden. Ved fuldstændig særeje vil særejet fortsat være særeje – altså hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit. Dermed vil det altid være særeje.

Ved kombinationssæreje er der tale om fuldstændig særeje, medmindre en af jer afgår ved døden. Det betyder, at der er tale om ”dit er dit, mit er mit”, medmindre en af jer går bort. Da bliver særejet til formuefællesskab, så du får del i det, der før var særeje.

Kombinationssæreje er den mest anvendte særejeform. Det skyldes, at ægtefællen ikke begunstiges ved skilsmisse, da du fortsat vil være godt økonomisk stillet. Hvis du afgår ved døden, og ophørelse af ægteskabet altså ikke skyldes, at I ikke kan blive enige om at fortsætte ægteskabet sammen, bliver din ægtefælle begunstiget.

Din ægtefælle vil derfor blive bedre stillet, hvis du afgår ved døden, med kombinationssæreje, mens din ægtefælle ikke får del i særejet, hvis I kommer op og skændes og går fra hinanden ved skilsmisse.

Særejet skal som nævnt aftales. I skal indgå en aftale i form af en ægtepagt, som skal underskrives af jer begge og tinglyses.

Derfor:

  • Fuldstændig særeje betyder, at særeje altid vil være særeje, uanset om I bliver skilt eller du afgår ved døden
  • Kombinationssæreje betyder, at særejet vil blive en del af formuefællesskabet og vil skulle deles, hvis du afgår ved døden, men vil ikke skulle deles, hvis I bliver skilt

Du skal ligeledes være opmærksom på, at du også kan få tildelt arv, som er særeje. Det betyder, at den afdøde, hvorefter du er begunstiget med arv, har gjort din arv til særeje. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du er barn til afdøde, hvorefter afdøde ikke ønsker at begunstige svigerbarnet, men kun dig.

Afdøde kan ligeledes vælge ved testamente, om særejet skal være fuldstændig særeje eller blot kombinationssæreje. Altså, om din ægtefælle skal have del i arven fra afdøde, hvis du afgår ved døden, eller om din ægtefælle aldrig skal have del i arven.

Ægtepagt pension

Siden år 2007 er loven lavet sådan, at pensioner har været en art særeje. Det betyder, at pensioner ikke nødvendigvis skal deles med din ægtefælle, hvis I bliver skilt, eller når en af jer afgår ved døden.

Sagt med andre ord, så vil de almindelige regler om fælleseje ikke omfatte jeres pensionsopsparinger. Dette gælder også, selvom pengene er opsparet under ægteskabet. De kan være en form for særeje, der ikke deles, hvis I går fra hinanden ved at en af jer går bort, eller I bliver skilt.

Det er derfor en god idé at overveje, hvad der skal ske med jeres pensionsopsparinger i tilfælde af, at I går bort eller bliver skilt. På laanekassen.dk er der en god guide til pensioner.

Hvis I anser pensioner for familiens fælles anliggende, bør I overveje en ægtepagt om deling af pensioner, så der ikke er nogen tvivl om, at det er fælleseje og dermed bliver delt som alt andet formue, hvis I ikke har aftalt noget om særeje.

Husk derfor:

  • Pension er en art særeje
  • Det betyder, at pension ikke er fælleseje
  • Hvis du vil begunstige din ægtefælle med din pensionsopsparing, skal I lave ægtepagt

Gaveægtepagt

I bør være opmærksomme på, at I ikke bare kan give gaver af høj værdi til hinanden. Før de er juridisk gyldige, skal I faktisk lave en gaveægtepagt.

Det gælder, hvis gaven overstiger et vis niveau. Hvis gaven ligger over det, man kalder ”lejlighedsgaveniveau”, som typisk er fødselsdagsgaver og julegaver osv., så skal der laves gaveægtepagter, før gaveoverdragelsen er gyldig.

Hvis du for eksempel vil give din ægtefælle en luksusbil, dyre designermøbler, halvdelen af dit aktiedepot eller lignende, så kræver det, at I opretter gaveægtepagt.

Husk derfor:

  • Hvis du vil overdrage en gave over lejlighedsgaveniveau, skal du lave en gaveægtepagt

Ægtepagt tinglysning

Ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige. Det betyder, at ægtepagten skal registreres i et offentligt system. Tinglysningen skal ske i personbogen for at være gyldig.

Der er et gebyr forbundet med at tinglyse. Det koster i øjeblikket 1.660 kr. i tinglysningsafgift til staten.

Udover denne udgift bør du også påregne udgifter til advokathjælp, så ægtepagten bliver korrekt formuleret osv.

Aflysning af ægtepagt – hvordan aflyser man ægtepagt?

Hvad gør man, hvis man fortryder en ægtepagt? Kan man da få aflyst den?

Det korte svar er: nej, du kan ikke aflyse den.

Annullering af gammel ægtepagt kan kun ske ved, at I opretter en ny ægtepagt, hvor I ændrer den gamle, så der står, hvad der skal gælde fremover.

Det betyder, at hvis I har aftalt særeje, skal I oprette en ny ægtepagt, hvor I ændrer særejet til fælleseje. Herefter vil det være den nye ægtepagt, der er gældende fremadrettet.

Ægtepagt pris

Tænker du nu: Hvad koster en ægtepagt?

Svaret er, at det afhænger af, om du ønsker personlig rådgivning eller ej. Der er opstået en række online tjenester, hvor du kan få udfærdiget ægtepagter ved at besvare et spørgeskema. Det foregår ved, at du besvarer en række spørgsmål online, som er relevante i forhold til ægtepagten.

På baggrund af dine besvarelser udfærdiges der automatisk en ægtepagt, som du får tilsendt med det samme. Fordelen ved det er, at det er billigt og hurtigt. Du skal blot besvare spørgsmålene, og så vil du modtage ægtepagten lige efter betalingen.

Prisen og ekspeditionstiden er netop to faktorer, som er afgørende for mange, der overvejer ægtepagter. Da det er noget, som de fleste godt ved kan være en god idé at få på plads, men som de bare ikke lige altid får gjort, så er en billig pris og en hurtig ekspeditionstid vigtig for mange.

Ulempen er dog, at du ikke får personlig rådgivning. Det vil sige, der er ikke en ekspert som for eksempel en advokat eller lignende, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål, og som selv tænker over forholdene.

Med personlig rådgivning får du en advokat – altså en fysisk person og ikke blot en computer – til at hjælpe dig med at udfærdige ægtepagten. Det kan være en fordel for mange, at tale det ordentligt igennem med en fysisk person frem for blot at besvare en række spørgsmål online.

Husk, at det har konsekvenser for jer begge, og det kan være svært at gennemskue alle reglerne. Derfor kan det være rart med personlig juridisk rådgivning.

Ulempen ved det er dog, at det er dyrere. Oprettelse af ægtepagt med hjælp fra en advokat koster mellem 3.000-6.000 kr. I visse tilfælde, hvis der er komplekse situationer, der tager lang tid at få styr på, kan det endda koste endnu mere.

Prisen på ægtepagter er derfor:

  • Uden personlig rådgivning: 500-800 kr.
  • Med personlig rådgivning: 3.000-6.000 kr. (og i visse tilfælde lidt dyrere)

Uanset hvad kan pengene være godt givet ud. Husk at se det som en forsikring. Du tegner ikke en ulykkesforsikring, fordi du regner med, at du kommer til skade i morgen og bliver lam resten af livet. Du tegner den, hvis nu det skulle ske.

På samme måde bør du overveje en ægtepagt. I opretter den ikke, fordi I regner med, at I går fra hinanden. Men hvis nu det skulle ske, så er der i hvert fald styr på jeres økonomiske stilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.