Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K
read the page print content of this page

PRESSEMEDDELELSE
5. MARTS 2009


LANCERING AF NY PORTAL OM BØRNEKULTUR



I dag lancerer Børnekulturens Netværk i samarbejde med Kulturministeriet Børnekulturportalen - et nyt samlingssted for voksne, der arbejder med børnekultur.

Nu får kulturkonsulenter, kunstnere, pædagoger og andre voksne, der arbejder med kultur for børn, lettere ved at dele idéer og erfaringer med hinanden på nettet.

Børnekulturportalen lanceres nu i en opdateret version, som lægger op til en langt højere grad af brugerinddragelse, videndeling og erfaringsudveksling mellem brugere.

Det sker for eksempel gennem en projektbank, der præsenterer lokale børnekulturprojekter til inspiration for børnekulturens aktører i hele Danmark, og ligeledes kan man nu kommentere og diskutere udvalgte temaer, projekter og artikler. Derudover stilles løbende skarpt på aktuelle temaer, ligesom der stilles en række kulturværktøjskasser til rådighed for kommuner og kulturinstitutioner, der ønsker at iværksætte kulturtiltag for børn og unge.

Se portalen på www.boernogkultur.dk.
 
Yderligere oplysninger
Webredaktør Signe Thomsen, Børnekulturens Netværk, tlf. 33 73 33 77
Sekretariatsleder Benedicte Helvad, Børnekulturens Netværk, tlf. 33 73 33 75
Kontorchef Karin Marcussen, Kulturministeriet, tlf. 33 92 90 66