Høring over udkast til uddannelsesbekendtgørelse for skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Høring over udkast til uddannelsesbekendtgørelse for skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.
Hermed fremsendes Kulturministeriets udkast til uddannelsesbekendtgørelse for skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole som følge af fusionen mellem Skuespillerskolen ved Odense Teater, Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.
Høringen sker med forbehold for vedtagelsen af lov om ændring af lov om kunstneriske uddannelser som fremsat d. 7. oktober 2009.
Uddannelsesbekendtgørelsen ændrer ikke ved selve skuespilleruddannelser, som den eksisterer i dag, men sætter rammer for skuespilleruddannelsen som en del af den fusionerede institution Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelser.
Høringsfristen er tirsdag den 8. december kl. 12.00. Høringssvar bedes sendt til kum@kum.dk.


