1. december 2008
Komitéen for Forskningskommunikationsprisen indkalder kandidater til:
FORSKNINGSKOMMUNIKATIONSPRISEN 2009
Forskningskommunikationsprisen er indstiftet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at belønne forskere, der gør en særlig indsats for at formidle deres forskning på en spændende og vedkommende måde til den brede offentlighed.
Prisen skal samtidig skabe større anerkendelse af de formidlingsaktiviteter, som forskere tager initiativ til ud over deres traditionelle videnskabelige arbejde og undervisning. Prisen uddeles torsdag den 23. april 2009 i forbindelse med åbningen af Forskningens Døgn. Med prisen følger 100.000 kr.
Alle kan indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen.
Indstilling til prisen
Indstillingen skal bestå af en begrundelse for indstillingen (max 2 A4-sider) samt et kort CV.
For at indstille en kandidat skal du følge kravene i det fulde opslag på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.
Frist for indstilling
Mandag 12. januar 2009 kl. 12.00.
Se det fulde opslag på: www.fi.dk/forskningskommunikationsprisen
