Bevaring
2.1. Indledning Der må alene fremstilles så mange kopier, som er nødvendige til varetagelse af de ovenfor nævnte hensyn. Der er således ikke en almindelig, fri adgang til at digitalisere ABM-institutionernes samlinger.
I forhold til ophavsretsloven er udgangspunktet, at al kopiering med henblik på bevaring er mulig efter aftale. Det betyder, at alle brugere kan kopiere alt materiale på alle måder under forudsætning af, at der er indgået en aftale med rettighedshaverne herom.
Visse brugere – arkiver, biblioteker og museer samt radio- og tv-stationer – har fået en særstatus i ophavsretsloven, således at de under nærmere angivne betingelser kan kopiere beskyttet materiale uden aftale med rettighedshaverne. Disse betingelser beskrives nærmere nedenfor.
2.2. Arkiver, biblioteker og museer
Ophavsretslovens § 16 indeholder særlige bestemmelser om den kopiering m.v., som arkiver, biblioteker og museer (ABM-institutionerne) kan foretage uden samtykke fra ophavsmanden.
Efter § 16, stk. 1, må offentlige arkiver, offentlige biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter museumsloven, gengive og sprede eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed. Det må dog ikke ske i erhvervsøjemed, ligesom bestemmelsen ikke gælder for edb-programmer i digital form bortset fra computerspil.
Den nærmere afgrænsning af den frie kopiering findes i § 16, stk. 2-5. Kopiering må ske til følgende formål:
§ 16 omfatter alle værker, herunder værker, der er frembragt før den 1. juli 2005, hvor den nuværende formulering af bestemmelsen trådte i kraft. Det betyder, at ældre værker, herunder radio- og tv-udsendelser, som indgår i ABM-institutionernes samlinger er omfattet af § 16.
Endvidere gælder det almindelige princip, at adgangen til at fremstille kopier på grundlag af § 16 kan være begrænset ved aftaler indgået med rettighedshaverne. Det vil sige, at fx licensaftaler, der indeholder særlige begrænsninger med hensyn til brugen af materialet, skal respekteres.
2.3. Radio- og tv-stationer
Ophavsretslovens § 31 indeholder en særlig bestemmelse om den kopiering, som radio- og tv-stationer må foretage uden aftale med rettighedshaverne. Efter § 31 må radio- og tv-stationer frit kopiere materiale, som de har ret til at udsende, såkaldte efemere optagelser.
Bestemmelsen omfatter alle radio- og tv-stationer, fx DR, TV 2, lokalradio- og tv-stationer samt satellit-stationer.
Kopieringen kan ske på alle former for lyd- og billedmedier, herunder også digitale medier. Typisk sker lagringen på harddiske. Desuden kan alle former for materiale, fx musik, bøger, film, nyhedsoptagelser og fotografier kopieres.
Den frie adgang til kopiering er betinget af, at stationen har ret til at udsende materialet. Det betyder, at kopierne kun må fremstilles til brug for udsendelse. Udsendelsesretten kan fx følge af individuelle eller kollektive aftaler med rettighedshaverne, af aftalelicensen i § 30 (KODA), se nedenfor, eller af tvangslicensen i § 68, hvorefter udgivne lydoptagelser frit kan udsendes mod betaling til udøvende kunstnere og pladeproducenter (Gramex).
Endvidere gælder også på dette område det almindelige princip om, at adgangen til at fremstille kopier kan være begrænset ved aftaler. Det betyder, at fx licensaftaler, der indeholder særlige begrænsninger med hensyn til brugen af materialet, skal respekteres.
Retten til kopiering efter § 31 er accessorisk i forhold til udsendelsesretten. Bestemmelsen har alene den betydning, at radio- og tv-stationerne ikke skal have en særlig aftale med rettighedshaverne om den kopiering, der ofte er teknisk nødvendig for at kunne udsende materialet.


