Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

Aftalelicens

I visse situationer vil det være umuligt eller uforholdsmæssigt byrdefuldt for brugeren at skulle indhente samtykke fra alle de rettighedshavere, hvis værker m.v. øn­skes udnyttet. Det er i særdeleshed tilfældet ved masseudnyttelse af be­skyttede værker i form af institutionskopiering, kabelviderespredning, ud­sendelse i radio og tv m.v. Ved masseudnyttelse vil rettighedshaverne typisk lade deres rettigheder forvalte af en kollektiv forvaltningsorganisa­tion, eftersom den enkelte rettighedshaver ikke har praktisk mulighed for at kontrollere brugen af sine værker. Brugeren kan således langt hen ad ve­jen klarere mange af de nødvendige rettigheder ved at indgå aftale med for­valtningsorganisationen. Imidlertid er der det problem, at organisationen aldrig repræsenterer alle rettighedshavere inden for et givent område, og den vil derfor aldrig kunne dække et helt udnyttelsesområde. En løsning på dette problem kan være aftalelicenskonstruktionen.
 
Aftalelicenssystemet er en nordisk retskonstruktion, som har eksisteret i de nordiske ophavsretslove siden 1961. Aftalelicensen har vist sig at være et velegnet instrument, der tilgodeser brugernes ønsker om den lettest mu­lige adgang til at udnytte beskyttede værker, samtidig med at den sikrer op­havsmændenes rettigheder i forbindelse med masseudnyttelse af deres værker, fx på fotokopierings- og kabelspredningsområdet.
 
Aftalelicensen indebærer, at en bruger, som har indgået aftale med en organisation, der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til en be­stemt art af værker, efter loven får ret til at udnytte værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisati­onen. Dette har ikke mindst betydning i forhold til udenlandske ophavs­mænd, som kun i en vis udstrækning repræsenteres af danske forvaltnings­organisationer.  

Eksempel:
DR indgår aftale med Dansk Forfatterforening bl.a. om oplæsning af litterære værker i radio og tv. Mange forfattere er ikke medlemmer af Dansk Forfatter­forening, men aftalelicensen indebærer, at DR også får mulighed for at oplæse litterære værker af forfattere, som ikke repræsenteres af forfatterforeningen, herunder udenlandske.

Aftalelicens anses ikke som en undtagelse fra eneretten, men derimod som en måde at forvalte rettigheder på.
 
Ophavsretsloven indeholder bestemmelser om aftalelicens på følgende områder: 

  • Eksemplarfremstilling til brug i undervisning
  • Eksemplarfremstilling til intern brug i virksomheder, institutioner m.v.
  • Udsendelse i radio og tv m.v.
  • Kabelviderespredning
  • Gengivelse af værker inden for billedkunstområdet
  • Udnyttelse af værker på biblioteker og museer