Hvad er ophavsret?

Den ophavsretlige regulering har to sider:

Den ene side er ophavsmænds og andres ophavsrettigheder.

Det er i samfundets interesse at have et sæt regler, der sikrer rettighedshaverne vederlag for deres indsats, fordi dette er rimeligt og på afgørende vis giver de kreative kræfter tilskyndelse til ny produktion og ny udbredelse af værker.

På den anden side er der også hensyn at tage til brugerne.

Det er også i samfundets interesse, at eneretten ikke vanskeliggør eller umuliggør enhver disposition fra anden side over én gang skabte og udbredte værker.

Derfor må man i ophavsretten søge at indkredse de tilfælde, hvor andre uden nævneværdig skade for rettighedshaverne på forskellig måde frit bør kunne tilegne sig eller nyttiggøre frugten af deres arbejde og, for så vidt dette ikke er tilfældet, anvise løsningsmuligheder med hensyn til den praktiske rettighedsklarering.

Lovgivning om ophavsret
Lovgivningen om ophavsret skal derfor prøve at imødekomme den omfattende teknologiske udvikling ved at finde balancen mellem eneretten og undtagelserne fra denne.

Kulturministeriets opgave er at bidrage til at få ophavsretten til at fungere bedst muligt i praksis. Det sker med udgangspunkt i en nordisk retsenhed og inden for rammerne af EU-direktiver og internationale konventioner på området.
 
Ophavsretten i en nøddeskal: 

• Forfattere, sangskrivere, musikere, skuespillere osv. har en eneret til kopiering af deres materiale. På den måde kan de kræve et rimeligt honorar, hvis andre ønsker at kopiere. 
• Dog må du frit tage kopier til privat eller personlig brug; du må ikke foretage digital kopiering af materiale, du har lånt eller lejet. 
• Ud over kopiering omfatter ophavsretten også ret til at kontrollere udlejning og offentlig fremførelse, fx en koncert. Ophavsretten gælder også på internettet. 
• Ændring af et værk er som udgangspunkt ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke. 
• Ophavsretten beskytter ikke de ideer, der ligger bag værkerne. 
• Ophavsretten kan overdrages til andre. Derfor er rettighedshaveren ofte et plade- eller filmselskab eller andre virksomheder inden for underholdningsindustrien. 
• Ophavsretten varer i ophavsmandens levetid plus 70 år. Musikere og pladeselskaber beskyttes dog kun i 50 år efter udgivelsen. 
• Det er op til rettighedshaverne at håndhæve deres rettigheder. Krænkelser af ophavsretten kan resultere i erstatningskrav; enkeltpersoner er blevet dømt til at betale op til 100.000 kr. i erstatning. Der kan også blive tale om bødestraf og i særdeles grove tilfælde fængsel.  
• Uden ophavsretten ville der ikke være særligt mange ophavsmænd eller virksomheder, der kunne leve af at producere og distribuere film, musik, litteratur osv. Vi ville gå glip af mange nyskabelser. Ophavsretten sikrer et rigt kulturudbud og rimelige vilkår for rettighedshaverne. Ophavsretten sikrer, at de kreative kræfter har bedre vilkår end piraterne. Ulovlig kopiering underminerer kunstnernes rettigheder og deres mulighed for at leve af deres kunst. 
• Ulovlig kopiering er ganske enkelt at sidestille med tyveri!

Afsnittet om ophavsretten er et sammendrag af kapitlet om ophavsret i Grundlæggende immaterialret. Kapitlet er skrevet af Martin Kyst og Peter Schønning, og blev udgivet af forlaget Gjellerup i 2004. Sammendraget bringes med tilladelse fra forlaget Gjellerup
(www.gjellerup.com).