Høring over ændring af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
Hermed sendes Kulturministeriets udkast til bekendtgørelse om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. i høring.
Det fremgår af lov nr. 429 af 29. maj 2008 om ændring af lov om indhentelse af børneattest ved ansættelse af personale m.v., at der foretages en ændring af fristen for indhentelse af børneattester i samtlige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven.
Den foreslåede ændring omhandler således fristen for at indhente børneattest på Kulturministeriets område. Ændringen vil betyde, at der fremover skal indhentes børneattest i tilfælde hvor den ansatte har fungeret som træner, holdleder, lærer m.v. og dermed haft en fast tilknytning til børn under 15 år, i en sammenhængende periode af mere end en uges varighed (fristen er pt. to uger).
Ændringen er som nævnt beskrevet i ovennævnte lov og har været varslet i forbindelse med høringen af loven.
Høringsfrist: 17. oktober 2008
Høringsmateriale:
Høringsbrev (pdf)
Udkast til bekendtgørelse (pdf)
Høringsliste (pdf)


