Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

MEDIER

Medieområdet omfatter i Kulturministeriet radio og tv og støtte til dagblade mv.

Der er på medieområdet tradition for indgåelse af 4-årige politiske aftaler mellem regeringen og et eller flere partier i Folketinget om rammerne for mediepolitikken. Se Medieaftalen 2007-2010

Radio og tv udsendes i Danmark på mange såkaldte platforme, eksempelvis ved hjælp af sendemaster, satellit og i kabelanlæg samt på internettet.

De væsentligste danske radio- og tv-stationer er:

  • DR
    Udsender tv-kanalerne DR og DR 2 samt DR Update. Endvidere udsender DR radiokanalerne P1, P2, P3 og P4, inkl. regionale programmer, samt programmer på DAB 
  • TV2
    Udsender tv-kanalerne TV 2 samt – ved hjælp af satellit - TV 2 News, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 Film og TV 2 Sport. Læs mere...
  • De otte regionale TV 2-virksomheder
    Sender i såkaldte ”vinduer” på TV 2s sendeflade. Læs mere...
  • Nova Radio
    Sender på den såkaldte femte FM-radiokanal, der dækker ca. 80 pct. af landet. 
  • Radio 100 FM (Talpa Radio)
    Sender på den såkaldte sjette FM-radiokanal, der dækker ca. 38 pct. af landet.
     
  • SBS TV
    Sender tv-kanalen ”6’eren” på en række frekvenser – spredt ud over landet – som tidligere blev benyttet til lokal-tv.

Herudover er der ca. 286 lokale tv-stationer og ca. 326 lokale radiostationer.

Endelig er der tre danske radiostationer, som sender ved hjælp af satellit, og én radiostation, som sender ved hjælp af kortbølge samt omkring 20 satellit- og kabel-tv-stationer (inkl. nogle af de ovennævnte).

Ud over de ovennævnte danske radio- og tv-stationer kan man i Danmark via satellit modtage en lang række udenlandske stationer, som for en dels vedkommende også fordeles i fællesantenneanlæg og andre kabel-tv-anlæg. Disse radio- og tv-stationer er imidlertid ikke omfattet af radio- og tv-loven, fordi de er hjemmehørende i udlandet.

Den centrale styrelse på medieområdet er Styrelsen for Bibliotek og Medier, som blandt andet er sekretariat for Radio og tv-nævnet og Dagbladsnævnet samt for fordelingsudvalgene på dagbladsstøtteområdet.


KONTAKTPERSON
Overassistent Türkan Metinoglu 
tmt@kum.dk - tlf.: 33 92 98 04