Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

Fonden til Markedsføring af Danmark - klik og gå til www.mfonden.dk
FONDEN TIL MARKEDSFØRING AF DANMARK
- OG KULTUREN

Den 10. januar 2008 åbnede Fonden til Markedsføring af Danmark for ansøgninger.
 
Fonden skal over de kommende tre år yde økonomisk støtte til større begivenheder i Danmark, begivenheder, der kan øge omverdenens kendskab til dansk erhvervs- og kulturliv.
 
Kriterier
For at få støtte fra fonden skal ansøgerne overholde en række kriterier. Fonden støtter som udgangspunkt kun projekter 

  • hvis aktiviteter primært finder sted i Danmark
  • med et samlet budget på minimum 2 mio. kr. hvoraf 50 procent er egenfinansieret
  • som er bredt forankret og går på tværs af organisationer
  • som kan tiltrække udenlandske besøgende til Danmark
  • som kan skabe omtale i udlandet

Fondsbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for ovennævnte kriterier.
 
Ansøgningsfrister
Næste ansøgningsfrist er 4. februar 2008. Læs om ansøgningsprocedure m.v. mfonden.dk
 
www.mfonden.dk 
På sigt vil man her på hjemmesiden kunne læse om hvilke kulturprojekter, der har modtaget støtte. Indtil da kan man finde inspiration til projekter ved at besøge fondens hjemmeside på www.mfonden.dk

På fondens hjemmeside findes yderligere information om fonden, dens baggrund, formål og bestyrelse, samt hvordan og hvor ofte fonden kan søges om støtte. Her kan man også abonnere på et nyhedsbrev, der informerer om kommende ansøgningsfrister og uddelinger mv.
 
Fonden er et initiativ under regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Der er frem til 2010 afsat 150 mio. kr. til fondens virke.
 
Kontakt
Spørgsmål vedrørende fonden kan rettes til Kulturministeriets indstationerede medarbejder i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der er sekretariat for fondens bestyrelse:

Mads Flyvholm
mlf@oem.dk - Tlf.: 33 92 31 63