Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

KULTURBEVARING
 

Kendskab til kulturarven er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige. I hele verden bestræber man sig på at beskytte og dermed bevare de enkelte landes kulturarv og spor efter menneskelige aktiviteter.
 
Mennesker har altid haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen og deres lands identitet.
 
Gennem tiderne har Danmark derfor opbygget samlinger, der giver os muligheder for at forholde os til vores fortid for bedre at kunne forholde os til og forstå vores nutid og verden omkring os.
 
Ministeriets kulturbevaingsområde omfatter opgaver vedrørende den danske kulturarv i bred forstand. En stor del af den danske kulturarv befinder sig på landets museer, arkiver og biblioteker. Men også fredningen af landets fortidsminder og bygninger er omfattet af bestræbelserne på at bevare vore fælles kulturarv. Af særlige indsatsområder arbejdes der i øjeblikket på at digitalisere prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse. Et eksempel herpå er digitaliseringen af DR’s arkiver.


KONTAKT:

Kulturbevaring