| STATISTISK UNDERSØGELSE AF SKABENDE KUNSTNERES INDKOMSTFORHOLD |
Du kan downloade undersøgelsen her i Word-format: |
 |
 |
Ønsket om at kunne belyse kunstnernes økonomiske og sociale forhold er ikke af ny dato. I en kultur-politisk redegørelse af 23. maj 1984 hedder det således: "Det er endvidere regeringens hensigt (Schlüter-regeringen) at tage spørgsmålet om kunstnernes sociale stilling i almindelighed op til over-vejelse ud fra den betragtning, at der for flertallet af kunstnerne ikke findes sociale ordninger af forsik-ringsmæssigt og lignende karakter, således som det er tilfældet for de fleste andre befolkningsgrupper". Denne hensigtserklæring blev fulgt op i november 1987, da kultur- og kommunikationsminister H.P. Clausen i samråd med arbejdsminister Henning Dyremose og socialminister Mimi Stilling Jakobsen nedsatte et udvalg med den opgave "at foretage en undersøgelse af kunstnernes sociale vilkår med hen-blik på at udarbejde eventuelle forslag til forbedring af disse på en række konkrete områder....." I december 1988 forelå udvalgets overvejelser udgiver i 1989 som betænkning nr. 1163 (Kunstnernes sociale vilkår). Det hedder her i det indledende kapitel blandt andet "Under udvalgsarbejdet er det fremgået. at der ikke i videre omfang eksisterer ajourførte statistiske oplysninger om kunstnernes levevilkår. En række kunstnerområder er ikke kortlagt overhovedet, ligeså lidt som der foreligger statistiske oplysninger om kunstnerstanden som helhed i den henseende". Behovet for konkrete talmæssige oplysninger om kunstnernes økonomi understreges yderligere af føl-gende udtalelse i slutningen af betænkningens første kapitel: "Det er udvalgets klare opfattelse, at der i forbindelse med arbejdet med en realisering af betænknin-gens forslag må gennemføres statistiske undersøgelser...." En statistisk undersøgelse blev imidlertid ikke sat i gang. Resultater var derfor, at betænkning nr. 1163 om kunstnernes sociale vilkår havnede i skuffen. Der lå den upåagtet, indtil kulturminister Jytte Hilden på en direkte anmodning herom på et møde i Dansk Forfatterforening prompte bevilgede 80.000 kr. til bekostning af en statistisk undersøgelse af kunstnernes økonomiske forhold. Hun nedsatte efterfølgen-de en arbejdsgruppe med den opgave at komme med forslag til, hvordan en sådan undersøgelse kunne tilrettelægges og gennemføres. Arbejdsgruppen foreslog i enighed, at undersøgelsen blev foretages af Danmarks Statistik, som hurtigt var blevet inddraget i gruppens overvejelser. Det blev herunder klart, at det ikke ville være muligt umiddelbart at udskille kunstnerne i en eller flere kunstnerkategorier ud fra deres stillingsbetegnelser i Danmarks Statistiks indkomststatistikregistre. Mange af den ville formodentlig her være kategoriseret under deres eventuelt lønnede hoved- eller bibeskæftigelse. En specialopgørelse for kunstnerne var derfor nødvendig, men hvordan? Det ideelle ville have været en omfattende spørgeskemaundersøgelse; den ville imidlertid blive alt for dyr. Arbejdsgruppen besluttede derfor at bede organisationerne under Dansk Kunstnerråd om at afleve-re medlemmernes CPR-numre til Danmarks Statistik, som på dette grundlag kunne trække oplysninger direkte fra indkomststatistikregistrene. Denne fremgangsmåde forventedes at kunne sikre rimeligt korrekte oplysninger; til gengæld viste der sig hurtigt problemer med personafgrænsningen. MATERIALET Undersøgelsen blev efter ønske fra Dansk Kunstnerråd udelukkende rettet mod "skabende" kunstnere, det vil sige billedkunstnere, forfattere, komponister, designere, instruktører, kunsthåndværkere m.v. Begrundelsen for ikke at medtage "udøvende" kunstnere (skuespillere, musikere m.fl.) i undersøgelsen er, at de i deres arbejde er lønnede. De kan optages i lønmodtagerarbejdsløshedskasser og deres øko-nomiske problemer er derfor anderledes end de skabende kunstneres. Tanken var at foretage en stikprøveundersøgelse - baseret på modtagne CPR-numre for medlemmer af følgende kunstnerorganisationer: Billedkunstnernes Forbund Danske Dramatikeres Forbund Dansk Formgivere Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer Dansk Komponistforening Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning Danske Populærautorer Foreningen af Danske Landskabsarkitekter Industrielle Designere Sammenslutningen af Danske Filminstruktører Sammenslutningen af Danske Scenografer Dansk Forfatterforening Danske Skønlitterære Forfattere Danske Tegneserieskabere Dansk Forfatterforenings bestyrelse besluttede imidlertid ikke at udlevere medlemmernes CPR-numre. Arbejdsgruppen anmodede derfor Statens Bibliotekstjeneste om at stille CPR-numre på biblioteksaf-giftsmodtagere i 1994 til rådighed for undersøgelsen. Dermed kom et stort antal "forfattere" med - langt flere end den, der er medlem af én af de to forfatterforeninger - men også mange, der ikke opfat-ter sig selv som kunstnere, herunder forskere og undervisere, for hvem forforfattervirksomheden blot er et bierhverv. Fordelen ved at bruge organisationernes medlemskartoteker var netop at finde frem til personer, der definerer sig selv om kunstnere og som gerne vil leve af det. Afgrænsningen af stikprøven til undersøgelsen udvalgt på denne måde indebærer også et andet lag af usikkerhed. Det er afgørende for, at stikprøveresultaterne med rimelig gyldighed kan påregnes at af-spejle virkeligheden, at organisationsgraden i de involverede kunstnerorganisationer er så høj, at de kan siges at "tegne" området. Her er der store variationer, fx. har komponister m.v. en meget høj orga-nisationsprocent, medens organisationsprocenten ikke er nær så høj for billedkunstnere og designere m.v. Blandt kunstnere, der ikke er med i undersøgelsen kan nævnes billedkunstnere, som er medlem-mer af "Kunstnersamfundet". Da de højst betalte billedkunstnere findes her, kan det måske medvirke til at forklare, hvorfor undersøgelsens gennemsnitstal for området er meget lave. |
|